Tid til at fræse have?

Fræset haveNår man skal have styr på haven her om efteråret, er der ikke noget værre end at stå og grave i tung leret jord eller prøve at grave sig igennem rødder, sten og seje plantedele. Man er simpelthen nødt til at have en fræser for ikke at ødelægge ryggen. Og det skal være en ordentlig fræser, for det er sørme også irriterende at investere i en fræser, der ikke kan klare det stykke jord man gerne vil have fræset igennem. Få et par gode råd med på vejen her.
Læs også den mere omfattende Havefræser test her.

Benzindrevet fræser – fordele og ulemper

Man kan både få fræsere der kører på benzin og på el. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Når en fræser er benzindrevet, skal du ikke tænke på, om fræserens batteri er ladet op eller have en ledning med dig rundt i haven. Men du skal huske at have brændstof på lager for, at den kan køre. Og er du i gang i længere tid, skal du måske fylde brændstof på undervejs. En benzinmotor skal vedligeholdes i højere grad end en elmotor. En fræser, der har en benzinmotor, larmer meget mere end en fræser, der er eldrevet. Benzin lugter også og fræsere på benzin er sværere at starte end en fræser, der kører på el.

Eldrevet fræser – fordele og ulemper

En elektrisk fræser med en vis kapacitet er nødt til at have en ledning. Det vil sige, at du skal have en lang ledning med dig rundt i haven og passe på, at den ikke kommer ind i maskinen. Har du ikke behov for en kraftig fræser kan du få en elektrisk fræser med batteri. De elektriske maskiner er lugtfrie og støjer noget mindre end de fræsere, der kører på benzin. En eldrevet fræser er let at starte. Det er bare et tryk på startknappen, så er den i gang.

Hvilke behov har du?

Du skal naturligvis først og fremmest overveje, hvilke behov du har. Har du en stor have? Eller er det kun en mindre køkkenhave du skal have fræset? Er det jord, der har været fræset igennem jævnligt, eller er det jord, der er fyldt med rødder, planterester og sten? Er det tung og hård lerjord eller er det muldjord eller sandet jord?

En mindre fræser

Hvis det stykke jord, du skal have ordnet, ikke som sådan er vanskeligt, men du gerne vil spare din ryg for gravearbejdet er det rigtig godt med en lille batteridrevet fræser, der kan komme ind mellem dine planter uden at ødelægge dem. Det kan for eksempel være staudebedets jord, der skal luftes eller køkkenhaven, der skal have den årlige tur.

En kraftig fræser

Har du et stykke misligholdt jord du vil have ryddet op i, så du kan beplante det, skal du have en noget kraftigere fræser. Her kan du vælge mellem en fræser, der kører på benzin eller en der kører på el. Vælger du en eldrevet fræser skal du huske at anskaffe en ledning, der rækker langt. Du skal også finde en måde at håndtere ledningen på, så du ved, hvor den er og ikke kommer til at klippe den over. Men de eldrevne fræsere klarer arbejdet lige så godt som de benzindrevne.

Bredden på fræseren

Fræsere fås i forskellige bredder. Igen skal du gøre op med dig selv, hvad du har brug for. Har du et stort ”ufremkommeligt” stykke jord, som skal gøres beplanteligt? Eller er det et mindre stykke jord, du skal fræse? Hvis du har et stort stykke jord, du skal igennem, kan bredden på fræseren betyde noget for den tid, du skal bruge på arbejdet. En bred fræser klarer mere jord på én gang end en smallere. Er det en engangsforeteelse kan du overveje en ligeså kraftig, men smallere fræser, som er mere anvendelig i resten af havens bede.